torsdag den 30. april 2015

Hver morgens dans, af Camilla Christensen


Dit direkte blik
åbner mit
til dagen er til

sammen at vokse i
hver i sig selv
rækker vi ud

mod hinanden og
lyset og mødes
og skilles og mødes
igen.

Fra digtsamlingen "Som jorden nu", forlag Gyldendal 1991

onsdag den 29. april 2015

U.t. af Peter H. Olesen


Når tingene forsvinder i virkeligheden
forsvinder de også i erindringen
skrev jeg om min fødeby og jeg vendte udsagnet om:
Når tingene forsvinder i erindringen
forsvinder de også i virkeligheden.
Det var nu nok lige at stramme den
men jeg var ung og drømte om at blive digter.

Fra digtsamlingen "Atlas over Vejle", forlaget dada-invest 2014

tirsdag den 28. april 2015

af Anne-Louise Bosmans


Vi ønsker os et sammenstød
eller en anden form for opdagelse. De skal se os.
Vi er børn
og vi venter på far. Vi kan godt klare blod
lidt blod gør ikke noget.
Vi ofrer gerne en arm for det store hele.
I sengen drømmer vi om at ligge på vejen
med sammenfiltrede ben. Vi har forårsaget et trafikuheld
en stor ulykke. De kredser om os.
Skylden kan ikke sidde fast på os børn.
Den glider af. Far tager billeder. Far er her nu. Far ser os.

Fra digtsamlingen "Vi er Amøber", Forlag Anblik 2009

mandag den 27. april 2015

Der er dem, af Steffen Baunbæk


Der er dem,
man er nødt
til at elske,
som hende,
der ikke vil have en,
og hende, der vil,
men er skudt i en anden,
og hende, der drikker,
og hende, der blæser
sig langt bort på piller,
og hende, dér suger én ned
i sit mørke inferno,
og hende, der tager
én for det,
hun vil have,
man skal være,
og hende,
der bare er smadret
til plukfisk
af alle de svin,
som har været der før.
Der er dem,
man er nødt
til at elske,
fordi også skyggen
har ret
til et hjerte.

Fra digtsamlingen Picnic i Hiroshima, Det Poetiske Bureaus forlag 2012

www.dpbsforlag.dk

søndag den 26. april 2015

Kæreste af Ulrikka S. Gernes


Jeg skriver det
i hånden,
sender det
med luftpost.

Jeg vil komme
til dig nøgen,
som englen
i den drøm,

hvor du står
med arket i hånden
en flig af himlen,
din for altid


Ulrikka

Fra digtsamlingen "En aften med Urikka S.Gernes", Forlag Borgen 2005

lørdag den 25. april 2015

Træer og digte af Torben Lange


Trædigte med årer og linjer
En barket hånd.
Et livsfuret ansigt.

Sorte fingre
stritter mod himlen.
En mørk livslinje
mod jordens indre kraft.

Digte
skønnere end træer.
Træer
skønnere end digte.

Fra digtsamlingen "Døden er et skvadderhoved", Forlag Borgen , 1999

fredag den 24. april 2015

At nå sit mål, af Merete Gundersen


På lysets vej du vandrer
Ad smukke stier går din færd
Ved målet er du næsten
Det stråler fra din hånd

Marias hjerte banker
og leder din færd
Stol trygt på hjertets kalden
og lyt i stilhed mod dit mål

Når målet så er nået
da lyser du som diamanten
En stråle fin og klar, som lyser
i en kosmisk stråleglans

Fra digtsamlingen "Digte og visdomsord, forlag Livskilden 2004

torsdag den 23. april 2015

Det blonde træ, af Johannes V Jensen

Der grønnes et Træ i Skoven
et smækkert, yndigt Træ,
svøbt i Solskin foroven,
og for alle Vinde i Læ.

Træet staar tyst og alene
og aander i Lys og Vaar,
det hælder med sine Grene
som et gyldent Hovedhaar.

Hvem ved om i Løvets Vrimmel
to Øjne, ægte og blaa,
eller en vidaaben Himmel
du dér med Undren saa?

Ved du naar Brombærranken
holder dig fast i din Flugt -
det er jo Brombærtanken
at byde dig blidt af sin frugt!

Og kommer der dig i Lunden,
ind i det tætteste Gem,
et lifligt Blad imod Munden -
blev du da kysset af hvem?

Hør Ekko i Skovens Sale!
Du ser dig bjergtagen om
lød mellem Stammer en Tale,
en Stemme, kaldte den: Kom!

Om Løvets Kaabe mon gemmer
en kløftet Forgrening hist,
eller de rundeste Lemmer -
ved du det, Vandrer, forvist?

For sikkert Ingen skal sige
Om Træet, nys sprungen ud,
eller en Udsprungen Pige
spreder i Skoven sit Skrud.

En fugl der sang paa Kviste
om Foraarets Hemmelighed
røbed mig alt hvad den vidste.
Og nu jeg ved hvad jeg ved.

Fra digtsamlingen "Digte", Forlaget Gyldendal, 1998, 1941

onsdag den 22. april 2015

Du og jeg, af Henriette Eiby Christensen


Det føles så
Rart, rigtigt,
som om cirklen sluttes og de røde tråde knyttes sammen
Og når vi ses
Finder vi, at det virkelig er sådan

Kærligheden er...


Fra digtsamlingen Bag den fine diskretionslinje på FB, 2011

Se mere på www.henriettec.dk

tirsdag den 21. april 2015

i stilhed nær torvet af Sune Reitz



jeg er evigt træt af
der var engang
og de uendelige eventyrfortællinger
som du hele tiden drømmer om

jeg har gang på gang forsøgt
at forklare dig
at virkeligheden
den er her
og at det liv
som du tror du lever
kun findes nord for hjernelappen

jeg har været ude i mere end en time nu
mens du har været væk hele sommeren
og levet et helt andet liv
lige her ved siden af mig

christianshavns kanaler står blikstille
månen har sat sit aftryk i vandet
og aftegnet den som du engang var

i stilhed nær torvet
overgaden neden vandet
strømmer mine tårer
direkte ud i kanalen
og oversvømmer resten af byen


Fra en digtsamling der skrives på netop nu. Læs mere om Sune på sunereitz.dk

mandag den 20. april 2015

Af Mette Thomsen


flimren
sansninger
flimrende
solpletter over blade og stammer, bladene
bevæger sig
anelser
skrive på anelser
at nogen,, noget trykker sig flade mod jorden, sniger sig
skabeloner, silhuetter
det høje græs
lodrette striber
sætter pludseligt i bevægelse, punktet hvor
blikket falder i hak
grene, der i virkeligheden er ben,mønstre
der i virkeligheden er krop
camouflerede, årvågne væsner
plettede digte
kan skelnes fra baggrunden


Fra digtsamlingen Vindæg, Forlag Samleren,2005

søndag den 19. april 2015

Klip! af Per Gammelgaard

Alice måler mit hår med et kritisk blik, krøller og vildskud.
vil du have ørerne klippet fri? Spørger hun. Jeg siger spøgende
ja tak, hvis det ikke gør alt for ondt, og kommer til at tænke
på min gamle ven Birger. Til Svendprøven klippede han
sin model i øret. Blodet flød, og han dumpede med et brag.
Alice går i gang. Hun ser lidt træt ud, men det er også sidst
på dagen. Pludselig fortæller hun, at hun er begyndt at skrive
historier til børnene derhjemme. De er vilde med de historier,
og de skriver næsten sig selv. Nu ved jeg, at det er det jeg
skal. Skrive! Hvad handler historierne om? spørger jeg. Om
ører, siger Alice med saksen i mit hår. En barber klipper
ørerne af folk. Ørerne danner deres eget ørige, og kæmper
mod de onde næseroner. Det lyder som fantasy, hvisker jeg
og mærker en kildrende fornemmelse i tindingerne. Alice
nikker. Jeg hører saksens metalliske lyd, lidt for tydligt. Lige
dele fantasy og splatter, slår hun fast. Klip!

Fra tekstsamlingen "Dyt for Stanley!. Lynhistorier" , Forlag Jensen & Dalgaard, 2014

lørdag den 18. april 2015

To svaner i flugt af Karen Zubari

Jeg så dem i morges, to svaner på flugt
Mit hjerte stod stille, det syn var så smukt
Stod netop og købte en blomst på et torv
Så kom de og helt uden lov
Hvad ku' jeg da andet end bare at stå
Måske kan det være lidt svært at forstå
At hverdagen pludselig kan slå sig en bugt
På grund af to svaner i flugt

I tankerne fløj jeg hvor svanerne fløj
Og himlen var åben og underlig høj
Jeg glemte det hele, min blomst og min by
Den verden var ukendt og ny
De sang for hinanden om frihed og guld
En sang om at flyve til månen bli'r fuld
Når vingerne bærer og når halsen er strakt
Den kurs som to hjerter har lagt

Jeg lyttede og lærte den vise de sang
De små harmonier, hver strofe, hver klang
Fik lært der er mere end man lige kan se
I skjul mellem solskin og sne
Vi endte et sted bagved regnbuen bro
Der byggede de rede for der sku' de bo
Hvor tonerne fødes og klinger så smukt
Imellem to svaner i flugt


Fra digtsamlingen "Digte fra en blondekant, Forlag Mellemgaard 2015

fredag den 17. april 2015

Balder af stål, af Knud Olesen

Mel: I skoven skulle være gilde

Jeg har en dejlig kone- har ingen anden ha't
Hun er mit holdepunkt i livet- både dag og nat.
Hun farer rundt og jagter så mange sære mål.
Nu har hun fundet på, hun vil ha' balder hård som stål!

Jeg futter rundt herhjemme- vil meget nødig ud
og undres over hende, min- førhen - så væne brud.
Hun suser ud til træning - jeg siger: Lid og tål.
Hun insisterer på hun vil ha' balder hård som stål.

Nu her for nylig kom hun, da træningen var slut -
så frisk og sund, som dengang hun var yngre - absolut.
Jeg napped' hende bagi - syd for en hofteskål -
sku' mærke, om de balder nu var blevet hård som stål.

Jeg mærked' ingen forskel, men det var nok fordi,
man niver ikke særlig hårdt på én, man godt kan li'.
Hun hvined' lidt - lidt tøset som der i 64,
og så var virkningen der bare- jeg var godt tilfreds.

Men lidt bekymret sidder jeg her og tænker på
de konsekvenser, som et sådant kursus kunne få:
Hvad nu hvis turen kommer til brystpartiets skål?
og stemmen - Skal den også være li' så hård som stål

Jeg sværger til det bløde, det har jeg tænkt så tit -
hvis fruen vil no'et andet, ja så er vi lige vidt ---
Men foreløbig ta'r jeg det hele ganske let.
Dog: Nive hende bagi - derpå har jeg eneret!

Fra visesamlingen : Skæve grimasser. Humoristiske viser fra nutiden

torsdag den 16. april 2015

af Julie Sten-Knudsen


Du er hjemme på besøg og fortæller
at du prøvede at købe en foundation
i Kastrup Lufthavn, men ekspedienten
kunne ikke hjælpe dig. Din hud er for mørk.
Velkommen til det hudfarvede land.
Her er du født og opvokset.
Her har du oplevet din hudfarve vakte opsigt.
Det har min hudfarve ikke gjort,
ikke her. Der er ting du har oplevet i vores fædreland
(som ikke er din fars land) som jeg ikke har oplevet
(fordi det er min fars land).
Min pudder hedder 01 Neutral.

Fra digtsamlingen Atlanterhavet vokser, Forlag Gyldendal 2014

onsdag den 15. april 2015

Af Martin Snoer Raaschou

Se havet

der er intet som vinger
måger vuggende i havet

intet som havet
som det strækker sig når jeg tegner på papiret
midt i havet
en kvinde
smilende med symbolerne
fuglerede balancerende
gul pagaj i hænderne
i havkajak på vej ud for at lede
efter et roligt sted

ser lyset gribe om hende
som om et glas
lykkelig vin

Fra digtsamlingen Blå himmel hver dag, forlaget Kronstork, 2015

Digtet er frigivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 4.0 International licens. Besøg http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/ for at se en kopi af licensen.

tirsdag den 14. april 2015

Støv et gammelt venskab af, af Alice Brasch

Hvor ville jeg elske
at være elsket.
Men hov vent!
Det er jeg jo:)
Havde fuldstændig glemt hende
mine øjne engang så,
der smilede til mig.
Fra den dag var vi venner.
Vi gjorde alt sammen
og svigtede aldrig med et ord,
hvis vi var kede af det,
hos hende var mine hemmeligheder i sikkerhed.
Ting ændrede sig-
En skarp sten spændte ben for mig,
og jeg spyttede vreden mod min ven.
Jeg spyttede på hende,
sagde jeg hadede hende,
og vendte hende ryggen.
Et halvt liv senere, mødte jeg hende tilfældigt,
så vidt tilfældigheder findes.
Mine øjne så
og hun smilede.
På mit spejl satte jeg en seddel
med mit løfte:
Fra i dag
skal alle mine handlinger sige-
Jeg elsker dig.

Fra digtsamlingen "Nu kommer glæden tilbage. Den der er på stadig vandring, går ikke forgæves. Forlaget Birmar, 2014

mandag den 13. april 2015

Varner til Maria af B.S. Ingemann

Du, som svøbt i Skjønheds Rosenklæde,
Gaaer i jordisk Dragt en himmelsk Aand,
Du, hvis Øye straaler hellig Glæde,
Pige! see, mit Liv er i din Haand:
Som en eenlig Lampe svagt det brænder,
Viftende i Nattens Mulm og Slud,
O! beskjærm den huld med din Hænder!
Eller - sluk den ganske ud!

Kan du elske dette dunkle Øye?
Det har stundom smilet, ofte grædt,
Længe har det stirret mod det Høye,
Og som en fortrolig Stjerne ledt.
Mange Stjerner saae det koldt nedblinke,
Ingen, som det kunne tale til,
Ingen saae det sympathetisk vinke:
Derfor dæmped Graad dets Ild.

Kan du elske disse blege Kinder?
Glædens Rose blomstrer ei paa dem,
Kun hos dig jeg Glædens Blomst gjenfinder,
Eller hisset i et bedre Hjem:
Thi jeg tabte den i Livets Bølge,
Da jeg vaagned af min Morgendrøm:
Derfor må den den blege Yngling følge
Blomsten i den vilde Strøm.

Kan du elske dette hede Hjerte?
Denne mørke tale i mit bryst,
Dette Barn, som luller i sin Smerte,
Dette Barn, som græder i sin Lyst?
Kan du elske, hvad jeg ei begriber,
Denne dybe Atraa i min Sjæl,
Som i det Uendelige griber
Uden Maal og Grændeskjel?

--O! saa slynge dine Rosenkjæder
Om min Harpe, om mit Digterliv!
Væk min Aand til bedre Væsners Glæder
Ved et mægtigt sympathetisk - Bliv!
Lampen grib, imens endnu den brænder!
See! den vifter saa i Mulm og Slud;
O! beskjærm den huld med din Hænder!
Eller - sluk den ganske ud!

Fra digtsamlingen: Digte af B.S. Ingemann, Hans Reitzels Forlag 1987/ Varners pöetiske Vandringer" fra 1813

søndag den 12. april 2015

DEN ANDEN KVINDE af Lone Hørslev

Det var lige før jeg sagde det Jeg har mistet dig - men jeg gjorde det ikke
for sandheden er at jeg
aldrig nogensinde har haft dig. Lige så lidt
som DU har haft bare
en anelse om hvad det er for et TAB jeg fabler om
hver dag
sætter sirenerne i et hyl i den indre by baaaaa-
buuuuuuu
og ambulancer rykker ud
men finder ingen kvæstede
i digtet
og finder ingen kvæstede
i virkeligheden
ligger jeg bare her. I sengen. Og lytter. Til dig der ligger og
griner i søvne, mens en følelse -- som jeg må opgive at beskrive
har lagt sig tungt i min hånd. Det eneste jeg kan gøre er at håbe
du aldrig
vil begynde at ringe til hende du ved nok
igen.


Fra digtsamlingen "Lige mig", Forlag Gyldendal 2007

lørdag den 11. april 2015

af Frederik Bøgh Bisgaard

Han var et skrøbeligt stativ
et ranglet pubertetsvrag
hærdet af institutionsstress
og forventningspres.

Han var søn af en samfundskastreret far
og en kønskvotebevilliget karrierekvinde.
Stregen på graviditetstesten
var en ekstra streg på skulderen
af moren
han var en trofæunge
ligesom alle de andre.

Opfostret ved kuvøsecurling
coachet gennem barndommen
af fraværende forældre
posttraumatiske pædagoger
og underbemandede undervisere.

Nu står han foran livet
med en skaldet kost
i den ene hånd
og to slidte sten
mellem benene.

Klar til kamp!

fredag den 10. april 2015

Ib og Mand af Karina med K


Ib han kigger ud
Ved, at der er noget, der skal ske
Han ved ikke, hvad det er
og bliver ved med at spørge ind til det.
Hans hjælper kigger træt på ham og si’r:
”Jeg har jo sagt, du får besøg”
”Af hvem?” spø’r Ib måske for tiende gang
Og det der ikke mer’ at gøre ved

Manden banker på
Ib han sir ”kom ind” og han går ind
Ib ved ikke, hvem han er
Og bliver ved med at granske i sit sind
Er det ham der kommer med piller?
Eller er det tandlægen i dag?
Manden ser på ham og si’r til ham
”Jeg skulle hilse, fra moer af”

Han så ham, da han sang,
sang sin sidste sang
Med kærlighedens ord
Sangen til hans mor
Hans så ham, da han faldt,
og lyset brat forsvandt
Nu ser han kun en tomhed
hos Ib, den store mand

Ib han kigger tomt
Prøver på at huske, det, der var
Manden sidder jo og si’r,
at det er ham, Ib, der er hans far
Men der er ingenting tilbage,
der kan hjælpe hjernen lidt på gled
At det kun er den ene, der ved hvem den anden er
Er der ikke mer’ at gøre ved

Han så ham, da han var
hele folkets star
Kærlig god og rar
Verden bedste far
På scenen var han alt,
og intet ku’ gå galt
Men alting har en ende
Det så han, da han faldt.

Han så ham, da han sang,
sang sin sidste sang
Med kærlighedens ord
Sangen til hans mor
Han så ham, da han faldt,
og lyset brat forsvandt
Nu ser han kun en tomhed
hos Ib, den store mand

Han så ham, da han faldt,
og lyset brat forsvandt
Nu ser han kun en tomhed
hos Ib, den store mand

'Teksten er en sangtekst. Ikke udgivet, men det lyder dejligt når hun synger den live.

torsdag den 9. april 2015

af Jakob Brønnum

Lykke er et relativt begreb,
personligt tror jeg ikke
at lykken findes

men personligt tror jeg der er mange
måder at være glad på

personligt tror jeg
en stor del af det handler
om politikerne

personligt tror jeg
det handler om at mange mennesker

kun kender lykken som
noget i øjeblikket

Fra digtsamlingen Malmö By night, Det poetiske bureaus forlag 2014

onsdag den 8. april 2015

Tusmørke af Karen Stolze

Lad os tale tusmørkesprog
knappe skjorten på ryggen
tysse på de højrøstede
lytte til børnenes drømme
finde en løvgræshoppe
bevæge os i græsset
som en hugorm

og aldrig glemme en sommernat
hvor alting lyser som neon
din musik i mit bryst
dine hænder skælvende
månen
uglens lydløse vej
mod et tusmørkeland

Karen Stoltze 2014

tirsdag den 7. april 2015

Gensyn af Søren Sørensen

À propos det evige liv:
Når jeg ser mig i spejlet
Rager skægget af kinderne,
Re´r mig kommer til at
Kigge når jeg børster tænder
Eller fjerner et vildt
Voksende hår fra min næse

Kigger far tilbage fra spejlet
Forundret som om han
Forsøger at mindes
Hvem jeg er

À propos det evige liv
Ser jeg ham
Løbe i forvejen
Hen ad Ellekrogen
Når jeg sidder på cyklen
Og solen slår skyggen
I asfalten. Den kasket
(som er en baskerhue på
hovedet af mig)
De ører det er ham.

Fra digtsamlingen Troldspejl og andre digte, Forlaget Attika 2008

mandag den 6. april 2015

Salme139 af Kirsten Jørgensen


Mine veje
kender du
mine tårer
smager du
mine længsler
følger du
mine ord
har du allerede sagt.

Jeg har lånt nattens mørkevinger
og slået mig ned nær helvede.

Alt det ved du,
hvornår kommer du og henter mig

Fra Bønnesamlingen Mellem Værende, Aros Forlag 2008
Alle tekster i denne samling er bønner, skrevet af Kirsten Jørgensen

søndag den 5. april 2015

Så mange dage af Poul Borum


Så mange bittersøde beslutninger
taget og tabt,
så ofte et vindu, en dør hverken
åben eller lukket

Så tæt på
og så fjern i øjnene
så spejlvendt
inde i andre

Hvem overtrådte først
begærets tærskel?
Hvem bragte blæsten ind
i det gode selskab?

Hvor såede egefrøet
sine frø?
Fløj de bare
som blæsten ville?

Så mange dage uendeligt
bevarede og forbi,
så stærk en drøm
om at drømme sig fri.

Hvad mere at samle
i spredningens år?
Hvad længsler ved:
at intet forgår.

Fra digtsamlingen Hver dag på ny, Forlag Gyldendal 1982

lørdag den 4. april 2015

Sitrende tæt forbundne kroppe af Irma Henriksen

nærmest sammensmeltet

Den indre forløsende orgasme
Befrielse af indestængte drømme
samhørighed at blive til et med hende

Min krop hører til her
her er min sjæl
Her har jeg hjemme

Lidenskaben uden længsel
din krop betager mig
og behager mig
når den favner mig
Den tyste natteskønhed afløses af
drivende åndedrage
når din slumrende krop
breder sig mod min side

Fra digtsamlingen Min røv danser salsa, Forlaget DarkLights 2010

fredag den 3. april 2015

Det er i påsken det hele begynder af Keld Nissen


Det er i påsken
det hele begynder
med dannebrogsflag
og påskeliljer
og snaps
og myldretidstrafik
og is der løber ned ad barnearme
og kulørte plasticspande og drager
indtil efteråret blæser luften ren
for faktor 20
og tænder for sin sorte himmel
med funklende stjerner
der maner til ro
inden det hele slutter
når det igen bliver påske

Fra digtsamlingen Fanø findes, Forlag: Siesta 2013

torsdag den 2. april 2015

1998 - Erkendelse af Anne Lilmoes

Hukommelsen åbnet

Du fortæller
at allerede som dreng
drak du vin
og lige fra den første gang
fik det dig til at føle en ekstase
grænsende til salighed

Og da jeg var barn
troede jeg at jeg var udvalgt
som Jesus
Så i min aftenbøn bad jeg Gud
om at lægge min families lidelser
over på mig

Alkoholisme
og medafhængighed

Fra digtsamlingen Vores år -af en medafhængigs dagbog, Forlag Høst og Søn 2000

onsdag den 1. april 2015

Virkelighedsdigt af Viggo Madsen


tidligere var virkeligheden en realitet
nu er den en hypotese
her betaler vi bedrift
vi siger i sig selv
ligegyldigt, hvad man skal,
skal man noget andet


Vi talte om skæbnen defineret som det
der ikke kan være anderledes
og den frie vilje som en fugl i et gyldent bur
og stærke drikke
og en af os sagde: Bare rolig, der er mange
måder at dø på, dette er kun én af dem,
det gælder bare om at have det lige så dårligt
som man har det
og hvis man ikke forstår det af sig selv
kan det heller ikke nytte
at det bliver én forklaret, ja lav bare en liste
over alt det som ikke kan lade sig gøre,
alene tanken om at få den komplet,
fuldbyrdelsen af ungdommens oplevelse
af det kontinuérlige
før hang det sammen
nu er der et før og et efter
og det bliver der på en sær måde ved med
Fra min barndom husker jeg
at det værste man kunne sige om andre, var
at de skulle "vise sig",
i dag skal alle mennesker vise sig
ellers findes de slet ikke
Jeg for min part forbeholder mig ret til
at stå udenfor,
en uvildig tilskuer til det alt sammen
Min trang til at tro at verden vil mig det godt
er kun overgået af min uovertrufne evne
til at udholde andres lidelser
der under vel ingen: Nu læser jeg så
at før eller siden vil alle guder
blive genfødt i skikkelse af hinanden-
det tager sin tid, selvfølgelig
men verden blev ikke skabt på én dag
Bagsiden ved det er så, at 20 pct. af alting
bliver hæængende på emballagens inderside
når den skrottes: Det forbavser mig ikke

Fra digtsamlingen: Hip Hip, Genkendeligheden som gevinst, Forlag Hovedland 2012